Om Os

Om Urban Film School Copenhagen

“To infinity… And beyond!”

 

Hvad sker der, når det traditionelle filmmedie møder visionære, talentfulde unge?

I Urban Film School arbejder vi sammen for at introducere en ny generation af kreative, visuelle storytellers i den professionelle filmbranche. I mødet mellem seje unge mennesker fra vidt forskellige byområder i Storkøbenhavn og den etablerede filmbranche vil vi i fællesskab bidrage til at nuancere og berige den danske filmkultur.

Vores deltagere vil blive udfordret på deres kreativitet, hver gang de griber kameraet. Ved at stille de praktiske værktøjer og undervisningen i filmproduktion til rådighed vil vi udvikle de stærke, kreative egenskaber, som vores deltagere besidder. Vi tror på, at de unge har et unikt indblik i verden, som kan være katalysator for at nyfortolke filmkulturen i Danmark.

I Urban Film School glæder vi os allerede til at møde alle vores deltagere – og ikke mindst til at se med på det hvide lærred, hvor de mange talenter vil komme til udfolde sig.

Sarah Ingemann Hansen

Formand og stifter

Jeg har arbejdet med alt fra film-anmelderi til at drive en kaffebar til at undersøge vinterbekæmpelsens skader på træer. Derudover er jeg nybegyndende Krav Maga entusiast. Film, kaffe og mad kæmper en brav, daglig kamp om mit hjerte.

Uddannelse: Cand.mag i Visuel Kultur med tilvalg i Kommunikation og formidling,

Yndlingsfilm: "Laurence Anyways" (2012)

Johan Albrechtsen

Næstformand

Jeg er en Über-filmnørd med hang til samtlige genrer og adskillige års erfaring inden for filmredigering og -journalistik

Uddannelse: BA i Film og Medievidenskab.

Yndlingsfilm: "The Bourne Supremacy" (2004)

Lotte Clementsen Hansen

Kasserer // Fotograf

Jeg har stor erfaring med projektplanlægning og workshops. Mine interesser er indenfor fotografi og moderne kunst, men jeg befinder mig også godt sammen med en dramafyldt dokumentarfilm og god mad.

Uddannelse: Belysningsarkitekt MAA

Yndlingsfilm: "Moon" (2009)

Signe Hjorth Hansen

Bestyrelsesmedlem – Marketing og forretningsudvikling

Jeg elsker at spise popcorn og se film. Ellers har jeg ingen kendskab til filmskabelse bortset fra valgfaget Film og Medievidenskab i 3. g på Slagelse gymnasium. Jeg brænder for at sætte folk i forbindelse med hinanden, så vi sammen kan skabe nogle fede projekter.

Uddannelse: Can. Polyt i Operation, Innovation Engineering Management,

Yndlingsfilm: "The Broken Circle Breakdown" (2012)

Mads Liljendahl

Bestyrelsesmedlem - Kommunikation og fundraising

Jeg er en passioneret hobbyfotograf, der har det bedst med klaprende tænder, vindblæst ansigt og et kamera i hånden. Jeg er også lidt af en spilnørd - analogt såvel som digitalt - og har brugt utallige timer i selskab med orker, drager og tusindårsfalke.

Uddannelse: Cand.mag. i Film- og Medievidenskab

Yndlingsfilm: Alt hvad Hayao Miyazaki rører ved - men især "Nausicaä of the Valley of the Winds" (1984). Har også en dybt prætentiøs svaghed for 1940'ernes film noir.

Martin Trulsssønn Johannessen

Frivillig - Ansvarlig for læringsplan

Arbejder som skribent for diverse magasiner og skriver om alt muligt indenfor emnerne mad, musik og film. Svaghed for de, små underlige ting.

Uddannelse: Cand. mag i Film- og medievidenskab.

Yndlingsfilm: "Spring Breakers" (2012)